Angelika Nissen - Skulptur
Den humoristiske fabuleren er en gennemgående tråd i Angelika Nissens skulpturer: Former, farver og spændende strukturer lejres i hukommelsen eller tages med hjem i lommen, når kunstneren bevæger sig rundt i verden. De hjembragte fund kombineres med keramiske former, som kunstneren selv fremstiller og processen med at forene disse,
bliver en kreativ og fantasifuld “leg” med håndværksmæssige udfordringer, indtil det endelige værk er skabt, - en assemblage af forskellige materialer.