Galleriets gæster kan som noget nyt i år nyde en forfriskning under forhavens æbletræer.

Udvalget er ikke stort, men det er valgt med omhu. Det er muligt at nyde en god kop italiensk kaffe, en økologisk saft eller et glas udsøgt slovensk vin.

Galleriets stolthed er en øl, brygget til huset: Wagners Kölsch – 5,2 % ABV. Øllet er brygget på Fanø Bryghus for mikrobryggeriet Croocked Moon v/ Søren Wagner, der også er brygmester på Nørrebros Bryghus i København.

Bryggeren beskriver selv sin øl således: ”En klassisk tysk øltype, der stammer fra Köln. Øllet fremstår strågult, ufiltreret og upasteuriseret med en blomstrende aroma fra de ædle tyske humler. Malten til øllet er specialimporteret fra Bayern for at ramme det helt rigtige udtryk. Smagen er af strå, korn og malt med en let sprød bitterhed og en frisk humlesmag.”

 

WagnersKolsch